Girafsprog eller strudsesprog?

StrudsKurser i kommunikation? Har alle kommunale medarbejdere ikke været igennem det?

Sådan spurgte en bekendt mig for nyligt. Kender de ikke alle sammen de grundlæggende principper i Girafsprog og anerkendende kommunikation? Siger de ikke stort set alle sammen ’jeg hører, hvad du siger’, når borgere tropper op i borgerservice eller på jobcenteret og ’besværer sig’ over dette eller hint?

Det har min bekendte nok ret i. Problemet er bare, at selv om kommunale medarbejdere hører hvad borgerne siger, så oplever mange borgere ikke, at de bliver lyttet til. Der er nemlig stor forskel på at høre og lytte.  Når man hører, registrerer man lyd. Når man lytter, lader man den information man modtager, påvirke ens handlinger eller beslutninger.

Der skal bygges bro mellem borgerens og medarbejderens verden

Der er sikkert mange forklaringer på, at borgere oplever sig overhørt og ikke lyttet til. Én af dem er, at borger og medarbejdere taler fra to forskellige verdener. Medarbejderne taler fra en regel- og procedure verden. Det er jo det, der kendetegner en offentlig myndighed. Borgeren, derimod, taler fra og forstår det, der bliver sagt, fra en personlig verden af glæder, sorger og problemer, som de har opsøgt hjælp til at få løst.

Der skal bygges bro mellem de to verdener, hvis borgerne skal føle sig hørt. ’Livsverdenen’ skal inviteres indenfor i ’regelverdenen’. Det kræver, at borgeren får tid til at tale, og at myndigheden giver sig tid til at lytte, spørge ind til og forklare, ikke kun hvordan, men også hvorfor og hvornår regelverdenen kan være til hjælp for den enkelt borger.

Hvordan bliver en giraf til en struds?

Når giraffer hører, rækker de vagtsomt hovedet op af busken for at se, hvad der sker. De undersøger det de ser, før de beslutter sig for, hvad de gør. Når strudse hører, stikker de hovedet i busken. Girafsprog er altså ikke kun at sige ’jeg hører hvad du siger’. Girafsprog er at undersøge, udforske, spørge ind og turde rumme, hvad der bliver sagt og integrere det i nye løsninger. At høre hvad der bliver sagt og så ufortrødent tale og handle som man på forhånd havde tænkt, er ikke girafsprog, men strudseadfærd der fører til, at borgerne ikke føler sig lyttet til. Uanset hvor mange gange de får at vide, at de er blevet hørt.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *