Borgerbudgettering fik tæv på Folkemødet

Debat i teltet hos Landdistrikternes Fællesråd

Er borgerbudgettering bare gammel vin på nye flasker? Og er samskabelse og borgerbudgettering ikke blot nye DJØF-ord, for det vi har gjort i årtier, spurgte Odsherreds borgmester @Thomas Adelskov. Og forsker Hanne Tanvig fra Københavns Universitet fulgte op: Borgerbudgettering – Batter det noget i forhold til de udfordringer landdistrikterne står med?

Godt animeret af facilitator @Tyge Mortensen havde vi en god og livlig debat på Folkemødet, men efter at have arbejdet med borgerbudgettering i syv år, spørger jeg mig selv, om det var den rigtige diskussion og de rigtige spørgsmål?

Odsherred kommune har, ligesom mange andre kommuner, set fantastiske resultater ved at lægge midler ud, som borgerne selv kan bestemme over. I Odsherred kalder man det ikke borgerbudgettering, men hvis vi skal have fokus på bolden (det er vel VM-tid) så er det vigtige vel, at man er lykkedes med at skabe engagement, mere frivillighed og ejerskab, ikke hvad vi kalder det.

Men batter det noget? Det er rigtigt, at borgerbudgettering ikke forslår, hvis intentionen er at sætte skub i hele udviklingen af landdistrikterne. Der skal mere til, men man bruger jo heller ikke en skruetrækker til at bygge en motorvej. Værktøjet skal bruges rigtigt.

Borgerbudgettering er ved at blive udbredt i Danmark, fordi det uomtvisteligt har nogle styrker som redskab til at mobilisere. En stor evaluering fra det britiske indenrigsministerium viste, at borgerbudgettering bedre end andre redskaber fremmer mobiliseringen af borgergrupper, der sjældent eller aldrig er deltagere i lokalsamfundet. Erfaringerne fra kommuner som Kolding, Hedensted, Gladsaxe og Haderslev viser også, at borgerbudgettering evner at sætte processer i gang, som andre udviklingstiltag kan bygge på. @Allan Emiliussen fra byrådet i Haderslev fortalte hvordan de var startet med borgerbudgettering, og selv om de ikke vidste hvor det ville føre dem hen, gjorde en stor borgerdeltagelse, at de var meget glade for den rejse de var begyndt på.

Skal man koge det ned til en demokratisk bouillonterning, så mener jeg borgerbudgettering især er velegnet, hvis du vil:

• Styrke dannelsen i lokaldemokrati og opbygge social kapital i områder, hvor netop den ikke er så stærk,
• Have et redskab til at styrke en ligeværdig dialog mellem borgere og kommune.
• Få kreativiteten i spil blandt borgerne og styrke deres ejerskab til og ansvar for løsninger, fordi de selv har fundet på dem.

Som politiker eller embedsmand får du med borgerbudgettering indsigt i hvad folk prioriterer, og hvad der engagerer dem, og selv om du måske afgiver kontrollen over en 0,5 eller 1% opnår du over tid en langt større legitimitet til at forvalte de resterende 99%.

Men vi er såmænd langt fra 0,5%. Nogle kommuner er ambitiøse og vælger at skalere borgerbudgetteringen op. Det kan gøres på mange måder. Lad os tage en debat om det. Om hvordan vi får styrket lokalsamfundsudviklingen gennem endnu mere ansvar til borgerne. Alt sammen er det med til at styrke betingelserne for et frugtbart samarbejde mellem borgere og kommune og andre aktører. Nogle kalder det samskabelse, men jeg tænker – er det ikke ligegyldigt, bare det virker?